Forglemmelser, Forblindelser, Fortielser og Fortegnelser, jo AKA har med sædvanlig sans for de enkle, men også gennemslagskraftige sproglige virkemidler disponeret vanligt stringent indenfor rammerne af denne samlings i alt fire suiter. Tematisk indledes med fokus på barndommen, en række korte, tenderende noget nær det frosne, det skøre og krakelerende, tekster der hver især antyder underliggende lag af angst, uhygge og måske overgreb. En af skæbnen determineret udvikling, alt sammen udtrykt i det kendte, sprogligt beherskede minimalistiske forløb der i øvrigt står som et fast præget vandmærke i forfatterens tekster. Siden følger ingenlunde ukendte lyriske temaer som kærligheden og parforholdet der imidlertid ligeledes syntes at stivne i såvel indhold som videre forløb. En samling der således stemningsmæssigt synes at signalere meget mere mol end dur, men som også endnu engang bevidner sin ophavsmands m/k store potentiale såvel hvad angår det afklarede sproglige udtryk som den dertil knyttede billeddannende evne. Lavmælt og indtrængende i et digterisk måske lidt introvert univers, men tillige med det slebne og ciselerede ydre der måske især har bud til det lidt mere selektive og den måske mere kræsne del af det lyriklæsende publikum.