Books / fiction / digte

Digter i New York


Description


Er du til mystiske og smukke digte af surrealismens mester, vil denne bog falde i din smag.

Reviews (13)


The libraries' assessment

d. 22. Oct. 2020

By

By

Thomas Olesen

d. 22. Oct. 2020

Er du til mystiske og smukke digte af surrealismens mester, vil denne bog falde i din smag.

Lorca var del af kredsen omkring de spanske surrealister. I 1929 drog han til New York for at lære engelsk, hvilket dog aldrig lykkedes. I stedet skrev han "Digter i New York", som på poetisk vis behandler storbyens indtryk; digtene er fulde af konkrete billeder fra New York med høje skyskrabere, udbytning, racisme, ensomhed m.m. Alt er præget af håbløshed og rå kapitalisme. Koblet hermed er et symbolsk-abstrakt lag, som giver digtene en surrealistisk mareridtsstemning, som her, hvor der er: "sværme af rasende mønter / der borer sig ind i og fortærer forladte børn (...) der vil hverken komme et paradis eller falmede forelskelser". Et andet sted skrives om børskrakket i 1929. En ildevarslende maske er kommet til byen med "mudder og ildfluer" og "Børsen skal blive til en pyramide af mos (...) Ay, Wall Street!" Andre temaer er kirken og homoseksualitet, fx i "Ode til Walt Whitman".

Smukke, men krævende digte, som er lukkede og næsten afvisende med den hyppige brug af forvandlinger, symboler og tegn. Forordet giver desværre kun en biografisk gennemgang af Lorcas liv.

Digtværket må siges at have præget al senere poesi om New York, religion, homoseksualitet osv. Er udkommet i flere udgaver på dansk. Nærværende udgave har tidligere været trykt som del af García Lorca i udvalg, som indeholder 3/4 af hele Lorcas poetisk produktion.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Per Gammelgaard

d. 19. Dec. 2018

Den posthume digtsamling Poeta en Nueva York (1940) - nu på dansk som Digter i New York - er et af den store, andalusiske digter Federico García Lorcas vanskeligst tilgængelige arbejder. Dets baggrund er Lorcas møde med USA og storby-helvedet 1929-30 - altså under depressionen; et møde så chokerende smerteligt for denne sigøjnernes, olivenmarkernes og drømmenes digter, at det krænger hans ellers så afbalancerede og formfuldendte udtryksmåde ud i vild surrealisme. Nogle holdepunkter er der dog, mens man som læser hvirvler rundt i disse lange sprængte tekster: først og fremmest - som skitseret - selve konfrontationen, dernæst visionerne af det amerikanske storby-helvedes undergang, og endelig troen på en ny livsdygtig tid båret frem af de undertrykte: negrene med "rasende blod under huden". - Selvfølgelig er det umuligt at få hele Lorca med over fra spansk til dansk. Bedst ville det være med en gendigtning og ikke, som her, med en temmelig direkte oversættelse - ved Peter Lau. Indimellem bliver det danske pinligt, men alligevel må det arbejde der er gjort kaldes for hæderligt. Og alene initiativet er bestemt bemærkelsesværdigt i disse markedstilpassede udgivelses-tider. Nogle meget sort/hvide illustrationer af Poul Allan klæder teksten godt.


Information

d. 21. Oct. 1975

By

By

Torben Brostrøm

d. 21. Oct. 1975


Politiken

d. 7. Dec. 1975

By

By

Vagn Steen

d. 7. Dec. 1975


Weekendavisen

d. 28. Nov. 1975

By

By

Bent Irve

d. 28. Nov. 1975


Land & folk

d. 15. Jan. 1976

By

By

Sven Lindhardtsen

d. 15. Jan. 1976


Aarhuus stiftstidende

d. 10. Dec. 1975

By

By

John Mogensen

d. 10. Dec. 1975


Kristeligt dagblad

d. 20. Oct. 1975

By

By

Claus Grymer

d. 20. Oct. 1975


Aalborg stiftstidende

d. 12. Oct. 1975

By

By

Jens Henneberg

d. 12. Oct. 1975


Berlingske tidende

d. 22. June 1976

By

By

Jørgen Johansen

d. 22. June 1976


Aktuelt

d. 6. Jan. 1976

By

By

Knud Sørensen

d. 6. Jan. 1976


Ekstra bladet

d. 7. Oct. 1975

By

By

Poul Borum

d. 7. Oct. 1975