Digtsamlingens 2 centrale digte har begge titlen: »Mig eller de andre« og beskriver forf.s generation, den forkælede NÅ-generation, der blev pakket ind i vat, gjorde oprør ved ateksperimentere med stoffer, og som endte ligeså etablerede som deres forældre. Eller som L.W. har rendt i hælene på 68-geneaationen i den alternative verden, og som nu i sin rastløshed er havnet idiskoteks- og chartrerturenes pseudoverden. Mange digte beskriver de syntetiske diskoteker og virkeligheden oplevet på en fjernsynsskærm, som en kontrast står erindringsdigte fra barndommen, digtefra arbejdet på et reklamebureau, om kærestesorger, veninder, en sommerdag på landet. Bagest i hendes bevidsthed ligger tanken om radioaktivt udslip, oprustning og hungersnød, men det erfaremomenter, der forbliver ude i kulissen. Digtene er godt skrevet, oftest i en fræsende rytme med en ophoben af facts, andre er mere realistiske og bevægende. De er præget af uro og længsel, menosse af en trang til at eksperimentere ogen stor livslyst. En digtsamling, der skiller sig ud fra den gængse kvindelyrik herhjemme, og som vil henvende sig til mange - tænk osse påungdomsafdelingen.