Spil / computerspil

Divinity II : the dragon knight saga


Beskrivelse


Rollespil. Dette spil foregår i et fantasy-inspireret univers Rivellon. Som den sidste Dragon Knight skal man løse en masse quests før det endelige opgør. Vælg mellem at være warrior, ranger eller priest. Kampene mod goblins, ghosts og andre væsener foregår i realtime, men med en slags opladning mellem hver sværdslag, eller afskudt pil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 2010

af

af

Thomas W Jensen

d. 17. nov. 2010

Xbox 360. RPG af sandkassetypen. PEGI-mærket 12. Den engelske tale på ret højt niveau betyder, at man nok skal være 15 år for at få forstå spillets historie fuldt ud. Sværhedsgraden er gennemsnitlig for genren.

Spillet er en samling af to vidt forskellige hovedhistorier. I begge spiller man en såkaldt Dragon Knight. Handlingen foregår i en tidløs, fantasy-inspireret verden kaldet Rivellon. Man kan spille som warrior, ranger eller priest, men der er mulighed for at skifte undervejs. I løbet af spillet får man endda mulighed for at forvandle sig til en drage. Udover de to main quests kan man påtage sig et utal af quests af vidt forskellig kompleksitet og længde. Eksempler på disse er en simpel jagt på goblins og en kompleks infiltrering af en røverbande. Tilsammen indeholder de to historier en spiltid på over 100 timer. Via kampe mod modstanderne tjenes erfaringspoint og man stiger i levels. Typisk for genren skal der samles genstande og guld sammen, der er nyttige ved køb af våben, rustninger eller diverse helende eliksirer. Grafik og lyd er i orden og fejlfri, men er før set og hørt bedre i andre rollespil. Kampsystemet er i realtime, men en slags opladning mellem hver sværdslag, eller afskudt pil, giver nogle nervepirrende kampe. Spillets akilleshæl er en til tider tung dialog, mellem spil-karakteren og figurerne i spillet. Heldigvis kan dialogen og opgaverne man får undervejs genkaldes.

Kan bedst sammenlignes med andre fantasy-rollespil såsom "Final fantasy"-titlerne og Dragon age.

Meget omfattende RPG med to interessante hovedhistorier.