Det sker ikke sjældent at dommerne i X-faktor vælger at sætte nogle af deltagerne sammen i en vokalgruppe. I den danske X-faktor har vi set det med Fireflies, ABC og seneste Wasteland. I England skabte X-faktor den uventede verdenssucces One Direction, og måske denne enestående fortælling har givet briterne blod på tanden, for nu lanceres 2011-vinderne Perry, Jesy, Leigh-Anne og Jade, tilsammen Little Mix, som den nye eksportvare og det største siden Spice Girls. Vi taler pågående electro-pop med gotiske undertoner, suppleret af følsomme ballader. Little Mix har allerede toppet hitlisterne i England, mens salget i USA går mere trægt.