De britiske X-faktor-vindere Perry, Jesy, Leigh-Anne og Jade, tilsammen Little Mix, er ude med deres andet album, og der er sket noget. Musikalsk som lyrisk er pigerne vokset gevaldigt. Det er stadig sødt og nysseligt, men der er bund og lun charme i deres r&b-pop, som kan lyde som et ode til 90'er-pigegrupper som 'N Sync og Destiny's Child. Igen kan det undre, at britiske X-faktor-vindere står distancen, mens danske ditto sjældent overlever en sæson i det virkelige, musikalske liv. Større musiktradition? Bedre producere? Det kunne tyde på det.