Bøger / faglitteratur

Døden er en illusion : en logisk forklaring baseret på Martinus' verdensbillede


Beskrivelse


Er et resumé af hovedpunkter i Martinus' lære i "Det tredie Testamente", som danner grundlag for hans kosmologi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 2013

af

af

Grethe Lorentzen

d. 24. jan. 2013

Martinus' budskaber er for åndeligt søgende, som har droppet troens og kirkens dogmer, og således også denne bog, som viderebringer hans budskaber.

Denne bog er et resumé af hovedpunkter i Martinus' lære i Det tredie Testamente, som danner grundlag for hans kosmologi. Titlen antyder, at Martinus' bøger er en fortsættelse af første og andet testamente. Hans lære er dog ikke en ny trosretning, og den er fri for religiøse dogmer. Byskov formidler sin forståelse af Martinus' verdensbillede, sådan som han oplevede det efter sin åbenbaring: et verdensbillede, hvori der hersker logiske love på det åndelige, såvel som på det fysiske plan, og hvori mennesker reinkarnerer, og lever i cykler i den fysiske materie hen i mod en stadig mere forfinet ånd og human indstilling. Et af Martinus' hovedbudskaber er næstekærlighed, og at karma påvirker et senere liv, og livet imellem liv. Byskov er fortrolig med stoffet, tro mod Martinus, og formidler på mundret dansk hans budskaber, men bogen havde gjort mere fyldest uden de mange gentagelser.

De, der vil høre budskabet, eller analyserne, af Martinus selv, kan gå til Martinus' hovedværk i adskillige bind: Det tredie Testamente eller Livets bog. Martinus har desuden udgivet mange småskrifter. Hovedværket kan desuden læses på www.martinus.dk.

Martinus' kosmiske analyser er skrevet for det intelligente, åndeligt søgende menneske. Byskov viderebringer letlæste hovedpunkter i denne ånd, dog med overflødige gentagelser.