Books / fiction / krimi

Dødsstriben : krimi


Description


Da to unge findes dræbt ombord på en fiskekutter ved Rømø, sættes drabsefterforsker Jacob Moritz på sagen. En sag som trækker spor tilbage til fortiden og dens synder. For alle der holder af danske krimier.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. June 2023

By

By

Merete Trap

d. 30. June 2023

Da to unge findes dræbt ombord på en fiskekutter ved Rømø, sættes drabsefterforsker Jacob Moritz på sagen. En sag som trækker spor tilbage til fortiden og dens synder. For alle der holder af danske krimier.

De dræbte viser sig at være Saya Shariq, datteren af en meget kontroversiel politiker, som kæmper for sharialovgivning, og Emil Andresen, søn af en lokal fisker. Mordene ryster det lille ø-samfund, hvor befolkningen normalt lever side om side på trods af forskelligheder. Det viser sig hurtigt, at det unge par gemte på hemmeligheder, og hvad værre er, så kommer der flere mord. Det lader til, at alle der har haft et tæt forhold til Saya skal dræbes. Da Jacob Moritz begynder at efterforske sagen, trækkes der nu tråde tilbage til det gamle DDR og fortidens synder. Bogen er 3. og sidste del i forfatterens trilogi, foregående bind i serien har titlen Dæmon.

Endnu et velskrevet bind i serien om drabsefterforskeren Jacob Moritz, og hans arbejde og oplevelser i grænselandet. Bogen tegner et godt portræt af befolkningen i et lille samfund, og de hemmeligheder som ligger gemt. Det er en fin fortælling om at turde sætte sit liv på spil i kampen for frihed, og bogen trækker spor tilbage i tiden, hvilket giver en god ballast til fortællingen.

Kan sammenlignes med andre danske krimier fra grænselandet, her kan fx nævnes Land under, som også fanger stemningen fra et lille samfund.