Don Rigobertos hæfter

I Vargas Llosas næstseneste roman på dansk, Stedmoderens pris, 1993, oprullede han historien om forsikringsdirektøren Rigobertos lykkelige ægteskab med den underskønne Lucrecia og slangen i paradis, Rigobertos søn Alfonso. Et år efter at Lucrecias og stedsønnens gensidige dragen har resulteret i en ulykkelig separation, sidder Rigoberto alene med sine mange hæfter, med optegnelser fra et helt liv, skriver fiktive breve til fiktive personer og drages af erotiske drømme om Lucrecia. Hun opsøges til gengæld af det dæmoniske barn, der agter at forene de separerede med - viser det sig - alle midler. Alfonso er besat af forestillinger om den østrigske maler Egon Schiele (1890-1918), hvis raderinger findes omkring i romanen, og ingredienserne til et spil om fantasi, virkelighed, begær, normalitet og galskab er på plads. Romanen er springende og foruroligende, den har lange filosofiske og kunstneriske diskurser, men også varme og morsomme scener, dampende erotiske beskrivelser og en fængslende intrige. Sproget er ligeså springende mellem det kunstnerisk ubesværede og de højtravende pasticher. Det er ikke en af Vargas Llosas lettest tilgængelige romaner, men den belønner til fulde læseindsatsen.

Read the full assessment