Husker du Die Antwoord? Det sydafrikanske white trash-band, der som sin generations The Prodigy slog stort igennem med en blanding af hip hop, dancehall og rave techno, og senere spillede på Roskilde? Nu er Die Antwoord tilbage i samme pågående, bidske stil med et album og singlen "Pitbull", hvor videoen portrætterer en klon mellem et menneske og en køter. Teksterne er stadig obskure og koncentrerer sig om de nedre regioner og forsanger Ninja'a machismo, f.eks. i "Girl I want 2 eat U", og ordene <i>"Smells like fish/tastes like chicken"</i>. Hvorvidt gruppen altid mener det seriøst, eller om det er ironi, er et åbent spørgsmål. I længden er det anstrengende, med mindre man er fuldblodsfan. Men det er der så også mange, der er.