Bøger / faglitteratur

Drabsarkivet : danske kriminalsager gennem 50 år - som aviserne beskrev dem


Beskrivelse


Med udgangspunkt i Ekstra Bladets kriminalredaktions behandling af 25 mordsager fra 1922 til 1970, beskrives forbrydelserne og den efterfølgende opklaring.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2008

af

af

Søren Brunbech

d. 9. juni 2008

Den trofaste skare af læsere til bøger om kriminelle ugerninger fra det virkelige liv får her en beskrivelse af ca. 25 danske kriminalsager.

Kate Bluhme, mangeårig journalist ved Ekstra bladet, har været i bladets arkiver og fundet 25 kriminalsager frem fordelt på perioden fra 1920'erne til 1970'erne, og med en kort introduktion til det enkelte årti. Det er sager der har trukket store overskrifter i aviserne, og mange er drabssager hvor det er børn der har været ofret. Kate Bluhme citerer fra samtidens avisomtaler og fortæller omstændighederne ved forbrydelsen og opklaringsarbejdet. Hun gør meget ud af at fortælle om gerningsmændenes baggrund, der sædvanligvis er præget af social nød, og normalt får vi også lidt at vide om deres skæbne efter den udståede straf. En del sort/hvide illustrationer af avissider og af de involverede.

Eksempler på tilsvarende beskrivelser af kriminalsager er Eigil V Knudsen Meldt til politiet, 2004 og Niels Martinov Dræbt på stedet, 2008.

Med Ekstra bladet som vigtigste kilde beretter journalist Kate Bluhme om 25 bemærkelsesværdige forbrydelser fra perioden fra 1920 til 1970, til glæde for de trofaste læsere af kriminalsager fra det virkelige liv.