Film / fiction for children / børnefilm

Drager - Natskygges gave


Description


Vikinger og drager lever fredeligt sammen på Bersærkøen efter mange års strid, og vikingbørnene har deres kæledrager. En dag flyver dragerne pludselig bort, men den raske knægt Hikke finder ud af, at dragerne er taget til en gemt ø for at lægge æg.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Mar. 2013

By

By

Ulrich Breuning

d. 12. Mar. 2013

Drager - Natskygges gave, 2012 er en cirka 20 minutter lang kortfilm, som med samme univers og karakterer er en lille sequel til DreamWorks' store 3D-animation Sådan træner du din drage, 2010. Kortfilmen er uden forgængerens mange voldsomme scener og henvender sig derfor også til mindre børn (fra cirka 5 år).

Der er fred og fordragelighed på Bersærkøen, hvor man skal fejre den årlige Snoggletog-fest. Vikinger og drager lever fredeligt sammen efter mange års strid, og vikingbørnene har deres kæledrager. En dag flyver dragerne pludselig bort, og feststemningen er på et nulpunkt. Men den raske knægt Hikke finder ud af, at dragerne er taget til en gemt ø for at lægge æg og udklække unger! Og han bringer alle - både store og små - drager med fryd og gammen tilbage til deres mennesker! Historien er en bagatel, mens design og animation demonstrerer det overskud, som kendetegner DreamWorks' mere vægtige værker. For eksempel Shrek- og Madagascar-serierne.

Det lille vikingsamfund med dets festglade borgere har mindelser om Asterix' og Obelix' galliske hjemsted for raske mandfolk og skønne møer. Og der er også lighedspunkter med dragefilmen Eragon, 2006, hvor et samspil mellem mennesker og drager også driver handlingen frem. Men denne lille sequel er unægtelig med sin tuttenuttede historie fjernt fra moderfilmens forrygende fortælling, som under løjerne handler om noget så væsentligt som fjendebilleder.

Det er nok at have Sådan træner du din drage på filmhylden.