Rent indholdsmæssigt er bogen guf for surfere, men det er lige så meget en poetisk fortælling om pubertet og opgør med faderrollen.
Gunn er fra New Zealand, hvor historien sandsynligvis udspiller sig, og har siden 1994 udgivet et par romaner, men er ikke tidligere oversat til dansk. Bogen er en nærmest allegorisk fortælling om den 15-årige Ward, der er besat af havet og aner et skifte, der vil kunne resultere i den ultimative surf-bølge. Samtidig prøver hans venner at få ham med til fest, og han bliver for første gang rigtig tiltrukket af en pige. Sproget er sværmerisk poetisk med indre dialoger mellem Ward og havet, men slet ikke utilgængeligt og bogen kan læses af både unge og voksne.
Jeg kan ikke umiddelbart finde titler, der kompositorisk og sprogligt minder om denne.
En letlæst, men sværmerisk fortælling om besættelse af havet, piger og et uforløst forhold til faderen.