Drengen og månen

Ømt, humoristisk, henkastet og umiddelbart tilgængeligt er bare nogle få af de adjektiver som man ofte har kunnet knytte til Peter Poulsens, f.1940, omfattende produktion. Det er i grunden også tilfældet her med Drengen og månen der ifølge forf. kan læses som "selvstændige, enkeltstående digte", hvoraf flere tidligere har været bragt i anden forbindelse, eller som en suite af "sammenhængende udbrud". I sidstnævnte tilfælde er det en sammenhæng med et stærkt præg af livets gang, af altings forgængelighed og af den eftertanke som skelsår, alder og modenhed måtte determinere. Flere flotte tekster fra billedet af Aarestrup der modtager meddelelsen om Heinrich Heines død, til digtet om Døden der i skikkelse forf.'s modspiller meddeler at det sidste spil terninger lige "..må vente til en anden dag." Således med en digterisk spændvidde i en samling ikke uden tematiske berøringer til En skygges forbigående fra 1999 og måske også som denne med et mix af spændstighed og afklaret melankoli. Med afsæt i hverdagen, i kærligheden, i livet og døden demonstrerer forf. endnu engang sprogligt helstøbt lyrik der vel næppe lader noget tilbage at ønske. Nye læsere kan godt gå med om bord, medens de gamle måske vil opleve nye sider og aspekter ved forfatterskabet.

Read the full assessment