Titlen på Naja Marie Aidts nye digte henviser til den rejse i geografien og historien det lyriske jeg har begivet sig ud på i Juana la Locas, også kaldet gale Johanna, fodspor. I 1504 blev hun udråbt til dronning af Castilien, men senere fjernet fra tronen, angivelig på grund af mentale forstyrrelser, og tilbragte de sidste 46 år af sit liv indespærret i paladset i Tordesillas. I denne tragiske kvindeskæbne spejler jeget sit eget liv og sin egen lidenskab, smerte og savn. Rejsen udad bliver også en rejse indad i eksistensen som en stadig uafsluttet pendlen mellem magt og afmagt, kærlighed og tab: "Og alle tider flyder sammen til ét blodigt snit:/ der er ikke noget imellem/ magt og afmagt. Ingen nåde mellem kærlighed og tab." Det er digte som smukt og hudløst konfronterer læseren med livets udsathed og skrøbelighed, hvor det at få givet alt hører ubønhørligt sammen med at blive frataget alt. Denne dialektik fastholder digtene i et smidigt og musikalsk sprog, der i det ene øjeblik er helt tæt på det konkrete og sansede og i det næste hæver sig op og får karakter af mere omfattende udsagn. I forhold til NMA's forrige samling Huset overfor, 1996, rummer disse nye digte en større rummelighed og frihed i udtrykket, men uden at kompleksiteten og præcisionen sættes over styr.