Film / fiction for children / komedier

Drengen skal ud i frisk luft


Description


Når man griner udskiller kroppen et lykkehormon, der kan virke helende på sjælen. Den viden drager ni-årige Hans-Peter nytte af da hans mor får en depression. Rørende og sjovt familiedrama for børn og voksne fra ca. 10 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. Aug. 2020

By

By

Christine Christensen

d. 31. Aug. 2020

Når man griner udskiller kroppen et lykkehormon, der kan virke helende på sjælen. Den viden drager ni-årige Hans-Peter nytte af da hans mor får en depression. Rørende og sjovt familiedrama for børn og voksne fra ca. 10 år.

Hans-Peter lever en tryg og beskyttet tilværelse sammen med sin mor, far og storebror i 1970érnes Tyskland. Hans Peters familie er stor, festlig og hjertevarm og de mange familiesammenkomster danner baggrunden for Hans Peters sjove og skøre imitationer. Hans Peter har nemlig et uimodståeligt talent for komik og han lærer i en tidlig alder ikke at bekymre sig om, hvad andre tænker om ham. Komikken udvikles dagligt i mormoderens butik, men intet varer evigt og mørke skygger lægger sig over hans muntre barndom, da hans mor synker dybere og dybere ned i en depression. Hans-Peter påtager sig hele ansvaret for hendes humør og udtænker hele tiden nye sjove påfund for at muntre hende op, men da alt går i stykker, redder Hans Peters komik også alle andre omkring ham.

Filmen, der er baseret på en af Tysklands mest elskede komikeres, Hape Kerkelings, selvbiografi, er rørende og livsbekræftende. Især Hans Peters relation til bedsteforældrene er meget fin og gribende og det er fuldt fortjent, at hovedrolleindehaverens fornemme skuespil, indbragte ham en pris.

Jeg er William handler også om familiers betydning og de relationer, der knytter os sammen og former vores identitet.