Som den afghanskfødte forfatters første roman Aske og jord foregår også hans nye roman i Afghanistan under den sovjetiske besættelse. En mareridtsagtig fortælling på grænsen mellem drøm og virkelighed, hvor en ung studerende på en druktur i Kabuls stræder bliver anholdt af det grumt effektive politi, forhørt og tortureret. Han findes efterladt halvdød af en ung enke, der tager ham til sig, og mens hans familie forhandler en farlig flugt fra Afghanistan med en lyssky menneskesmugler oplever han lidt lys og kærlighed. Men han er en flygtning i sit eget besatte land, er det muligt for ham at slippe fri, er en flugt en virkelig mulighed eller blot en umulig drøm? Om det kaos der skabes i og omkring den enkelte, når krig og rå terror hersker. Bogen er bestemt ikke letlæst, kræver helt sikkert en vant læser, med mange noter til muslimske navne, skikke og bønner, og man er faktisk som læser ofte i tvivl om hvad der er drøm og hvad der er virkelighed, netop som i et mareridt. Men som tredjeverdensroman, selvom forfatteren nu underviser på Sorbonne, er den et stærkt vidnesbyrd fra en mand, der selv var flygtning først fra Kabul til Pakistan, og nu er bosat i Paris.