Denne roman om forholdene i Afghanistan i starten af 1990'erne har en tyngde, som måske afskrækker nogle af de mange læsere af Hosseinis gribende, men i forhold til denne, let poppede bøger. En seriøs bog om et alvorligt emne til læsere, der ikke bare læser, men fordøjer det læste.
I 1990'ernes Kabul myrder den unge Rassul, som Rodion i Dostojvskijs Forbrydelse og straf en pantelånerske, og som R. er han efterfølgende ved at gå op i limningen. Men dette er Kabul efter at Sovjet har forladt Afghanistan og efterladt det i kaos og intern strid, og i modsætning til R. opsøger han sin straf. Ingen tager dog notits af drabet på en pantelåner og rufferske i et land, hvor blodet flyder. Det er en knugende roman om lovløshed og samvittighed, som har sine sørgmuntre passager, som da R. fx bliver arresteret for at besidde sovjetisk propaganda, alias Dostojevskijs romaner. Kopieringen af temaet i D's. roman er ikke helt vellykket, men en vægtig og velskrevet roman om forholdene i Afghanistan i transitionen mellem Sovjets exit og Talebans cementering af magten.
Andre romaner om Afghanistans nyere voldsomme historie omfatter Rahimis øvrige romaner, samt fx Aslams: Vågenatten og Hosseinis romaner.
Dette er måske ikke afghansk-franske Rahimis bedste roman, men stadig en vægtig roman med en voldsom tyngde om et Afghanistan i krig med sig selv. Den har et surrealistisk, filmisk islæt, som afspejler Rahimis anden beskæftigelse som film-producer.