"Hvor inderlighed og Magtens Korridorer tidligere ikke har kunnet hamre panderne sammen, uden at frontmand Johan Olsen skruede sin i forvejen meget markante brølevokal helt op på 11, er der på 'Før alting bliver nat' blevet plads til nogle synthesizere, og det klæder faktisk bandets dramatiske, poppunkede lyd rigtig godt ... Det er dog de mere humørsyge indslag, der fungerer bedst på en plade, der simpelthen åbner på den mest ærgerlige facon med den øretæveindbydende tilforladelige 'Jeg vil hellere dø'. En dreven rocksang med masser af smæk på både vokal og tempo, men også en sang, hvis ret desperate tekst slet ikke står mål med den kække, ukomplicerede og næsten lalleglade guitarrock, der akkompagnerer den. Det samme gælder i øvrigt 'Festede alene', hvis abekatteagtige fandenivoldskhed virker kikset, forceret og nærmest karikeret".