Books / fiction for children / dramatik

Dukkemagerens hus : en dramafortælling for de 6-9 årige


Description


Dramafortælling om en mand og hans to hjælpere, der fremstiller dukker. De er meget specielle, da de kan blive levende, og en tyv efterstræber dem. Med forslag til lege og dramaøvelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Feb. 2010

By

By

Vibeke Axelsen

d. 22. Feb. 2010

Drama. Bogen henvender sig til og kan bruges af voksne, der vil arbejde med drama med børn. Den medfølgende tekst er bedst til små børn (6-9 år), men de pædagogiske arbejdsmetoder og dramaøvelserne kan fint bruges også til ældre børn.

Dette er en dramafortælling; en fortælling, man først læser op eller fortæller for børnene. Derefter arbejder man med den ved at lade børnene lave dramaøvelser og lege ud fra teksten. Øvelserne kan også sagtens udføres løbende. Der satses på det pædagogiske dramaarbejde; processen, og ikke på et færdigt produkt, der skal vises for andre end de involverede. Den er ikke en færdig opskrift til "dukkemageren"/læreren på, hvordan man skal gøre. Den er et oplæg, en inspiration til arbejdet, hvor også gruppen af børn får indflydelse - dels på resultaterne af legene/øvelserne og dels på forløbet generelt. I processen kan deres forslag/dialog med teksten blive (næsten) ligeværdige med forlæggets/den voksnes ideer. Den konkrete historie handler om en mand og hans to hjælpere, der fremstiller dukker. De er meget specielle - kan blive levende - og en tyv efterstræber dem.

Der findes mange andre udgivelser med inspirationer til, hvordan man kan arbejde med drama. Denne er meget enkel, nem at gå til og ja, inspirerende. Metoden vil nemt kunne overføres til tekster, man selv vælger.

Hele bogens indhold er gennemsyret af at være skrevet af en person, der ved, hvad hun har med at gøre på det overordnede teoretiske plan og samtidig virker forankret i praksis.