Lars Tobiasson-Svartman er kaptajn i den svenske marine under 1. verdenskrig og hans opgave er at lede hemmelige opmålinger af havdybder, så flåden i tilfælde af svensk involvering kan finde alternative ruter, der ikke er beskrevet i officielle søkort, og dermed er ukendte for en eventuel fjende. Hans ægteskab er følelseskoldt, så det passer ham egentlig godt at være hjemmefra i månedsvis, men en dag opdager han en ung fiskerenke på et ellers øde skær. Hun bliver en besættelse for ham, og han ender med at leve et dobbeltliv inden alt krakelerer, og han må erkende, at hans liv er opmålerens: han er betaget af afstande men evner ikke nærhed. Det er en helt anden boldgade end Mankells øvrige romaner, og det er lige før man gang på gang må tjekke omslaget for at se, om det ikke i virkeligheden er Per Olov Enquist, der er forfatteren. Bortset fra emnet er bogen dog typisk Mankell: et eminent sprog og et brændende engagement i budskabet.