"Forrygende miks af vokalpop, kammerjazz, folk og cirkusmusik ... Den dansk/mexicanske sangerinde Sulahue Armengol er en - i dansk pop-kontekst - forholdsvis ny og under alle omstændigheder usædvanlig figur ... Til trods for, at der er tale om en debut, er [albummet] båret af en overraskende autoritet og originalitet ... Violinen er fremtrædende, ligesom klaveret, der på flere numre lyder, som var det taget lige ud af en western saloon. Udtrykket emmer af cirkus og uhøjtidelighed, originalitet og samtidig bånd til andre genrer, traditioner og vidder. Musikken swinger, er som fortællinger på snor. Umiddelbart tilgængelig og alligevel med dybde og flere lag".