Books / fiction / roman

Efter regnen


Description


Livet ændrer sig radikalt for den 26-årige Tenna, da hun - arbejdsløs og hjemløs - flytter ind hos veninden Sofia. Sammen med Sofias kæreste rejser de til Amsterdam, men hvad de ikke ved er at kæresten smugler masser af narko med hjem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Jan. 2013

By

By

Helle Winther Olsen

d. 2. Jan. 2013

En nutidsskildring af en ung kvinde der bor på Vesterbro i København og lever lidt på kanten, hvor arbejdsløshed, druk, vold og narkosmugling indgår i hverdagsbilledet. Romanen henvender sig mest til voksne unge, - gerne de læseutrænede, idet den er meget enkel i både sprog og indhold. Nok også så enkel, at interessen er svær at fastholde, med mindre typerne er genkendelige for læseren.

Tenna er 26, arbejdsløs og nu også boligløs med dårlig kontakt til forældrene. Hun flytter ind hos veninden Sofia hvis kæreste er den småkriminelle Jimmy; en fælles tur til Amsterdam sætter trumf på krisen, for Jimmy smugler narko med hjem og er medvirkende årsag til at alle tre fængsles. Det er en svær tid for den pæne pige Tenna, men den bringer hende samtidig tættere på faren. Parallelt hermed følger vi Jimmys tyske narkopusher, der er inden for samme skobranche som Tennas far, men ellers ikke så nødvendig for historien. Efter flere dyk kommer Tennas fremtid dog til at se lysere ud. Romanen har gode intentioner om at skildre nutidigt ungdomsliv, men kæmper for at løfte sig op over det kedelige og den kæmper tillige med en banal dialog. Grün (født 1951) har interesse for sine unge karakterer, men mangler lige lidt i at kunne formidle det i romanform. Hun har flere udgivelser bag sig bl.a. krimien Det du ikke dør af.

Forfattere som fx Jakob Wilms, Ina Bruhn og Sanne Søndergaard har en mere direkte adgang til den unge læser.

En samtidsroman om og for voksne unge, letlæst, men også noget anonym.