En fortælling om udviklingen af menneskets ego og bevidsthed gennem tiderne fra hulemand til verdensborger. Egner sig til filosofisk interesserede læsere.
Søren Schauser kigger på fænomenet "jeg" eller "ego" fra de allertidligste tider til nutiden. Han ser den mærkværdige sten fra Makapansgat som verdens første spejl og Mona Lisa som et sindbillede på menneskets magt over naturen. Vi bliver lidt klogere på berømte udtryk som Jesus' desperate "Min gud, hvorfor har du forladt mig" og Descartes' "Jeg tænker, altså er jeg" og arbejder os frem til mennesket "jeg" i dag. Bogen er en slags essayistisk kulturhistorie iblandet temaer fra religion, filosofi, psykologi samt referencer til Freud, Shakespeare og Aristoteles og mange flere. Søren Schauser er journalist, musiker, ph.d. i filosofi og underviser på Det kongelige Musikkonservatorium. Han har udgivet flere bøger om blandt andet klassisk musik.
Bogen kræver en del af læseren, da der er mange referencer til tænkere og teorier. De mange krydsreferencer og associationer kræver fuldt fokus, hvis ikke man skal miste tråden.
Kan minde lidt om disse to bøger af henholdsvis Hans Rosling og Yuval Harari: FactfulnessHomo Deus og Homo DeusKan minde lidt om disse to bøger af henholdsvis Hans Rosling og Yuval Harari: Factfulness og .