Fablen hører til vores fælles kulturelle arvegods. Den kendes tilbage til år 500 før vor tid. Fortællingerne er vandret mellem folkeslagene i både den mundtlige og skriftligefortælletradition. I denne samling på godt en snes fabler fra Vestafrika er mange fabler identiske med dem, der tilskrives Æsop i vesteuropæisk tradition. Andre adskiller sig en smule m.h.t. faunaog / eller geografi, mens atter andre er af afrikansk oprindelse. Fablen formidler leveregler og moral. Derfor er den ofte blevet anvendt som opdragende læsning for børn. I Janne Lundströmsgendigtning er de vestafrikanske fabler korte, anekdotiske historier, der er lette at læse. Altså en god introduktion til genren for de 10-12-årige, Zoom ind-seriens sædvanlige målgruppe. Mensamlingen vil også interessere unge og voksne læsesvage. Ikke mindst p.gr.a. det udmærkede efterord, der fortæller om fabler. På bibliotekerne findes andre samlinger af afrikanske fabler. Hadithi,fabler og eventyr fra Tanzania, der er merefremmedartet og Rud Grandts 5 saml inger, Afrikanske børnefabler, der findes både som bånd og bog. Der er blikfang i det farvestrålende omslag, hvordyrene snuser til den legemsdel, der indgår i titlen - den dufter ikke af roser. Udtryksfulde illustrationer i gråtoner.