Den autentiske beretning om en jødisk familie fra Kiev, der havnede i Danmark, føjer en mere ukendt brik til den dansk-jødiske historie og kan læses som en bevægende historie om antisemitisme og emigrantens vilkår.
Ludmila Spektor er f. i 1952 af jødiske forældre i Kiev i Ukraine. Faderen var soldat i 2. verdenskrig, og farmoderen blev dræbt i folkemordet i Babij Jar. Ludmila voksede op med antisemitismen i det tidligere Sovjetunionen. Forældrene lærte dem at balancere i den hadske stemning og tav bevidst om familiens ulykkelige historier. Et stærkt familiesammenhold gav dem styrke til at modstå sovjetstyrets undertrykkende og diskriminerende adfærd. Hun blev uddannet violinist, og i 1978 lykkedes det for hende, sammen med sin familie at få udrejsetilladelse. Både Ludmila og hendes mand fik begge arbejde i danske symfoniorkestre. Det hele fortælles i en lavmælt stil, der gør et stærkt indtryk.
Ida Nudel: En hånd i mørket, 2004 handler om kampen for jøders ret til udrejse fra Sovjetunionen. R. Rachlin: 16 år i Sibirien, 2000 beretter om jødernes deportation til Sibirien. Der var engang, 1986 beskriver jødernes kultur i Østeuropa.
Det er en velfortalt, nøgtern og gribende historie om, hvordan det er at vokse op med antisemitismen i Ukraine i skyggen af 2. verdenskrig. Ligeledes fortæller bogen om musikeres særlige vilkår. De sovjetiske jøders historie i Danmark er forholdsvis ukendt, og den selvbiografiske skildring føjer nye facetter til emigrantlivet.