Books / nonfiction for children / gå på opdagelse

En by gennem tiderne


Description


I tekst og billeder vises en række tværsnit af den samme by op gennem historien. Man føres fra stenalderen gennem Romertiget, middelalderen, 17.- 20. århundrede og frem til vores egen tid.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Aug. 2012

By

By

Jesper Holtoug

d. 14. Aug. 2012

En ret interessant genre-kloning af billedfagbogen og myldrebogen, som rummer detaljer nok til mange timers fornøjelig neddykning i jordlagene under en by. Bogen kan forstås allerede fra 9-10-års alderen, men med voksen-formidling vil stoffet kunne udvide sig betydeligt, således at begreber som historisk forandring, kronologi og historisk sammenhæng belyses.

Bogen udgøres først og fremmest af en række tværsnit af den samme by op gennem historien. Man føres fra jægerstenalderen op gennem tusinder af års historie og frem til vores egen tid - ja, faktisk længere endnu, idet bogen afsluttes med en katastrofe-vision om en by, der ikke længere eksisterer. De mange snit gennem byen er spændende at kigge på. Der er myriader af detaljer, hvoraf nogle går igen på billederne. Således dræbes en mammut på første side og dens skelet kan herefter følges nedgravet i jorden i mange hundrede år, indtil det igen dukker op på et museum i nutidens by. Foruden selve "bybillederne" rummer bogen udmærkede afsnit, med uddybelse af konceptet og forklarende overskrifter til de historiske perioder.

Der findes andre bøger, som er opbygget efter nogenlunde samme koncept, eksempelvis serien: Tidsrejsen, som dog ikke er helt så detaljeret, som den her anmeldte.

Spændende blanding af kronologisk historiebog og bladreagtig myldrebog. Bogen kan opleves og nydes på flere planer, hvilket giver den en ganske bred anvendelighed. Med voksenformidling kan bogen illustrere historisk kronologi og sammenhæng.



Information and editions