Books / fiction / digte

En Chagall og et blad (multiple languages)


Description


Digte af en af Japans mest agtede digtere, som i ganske jordnære og underfundige formuleringer skildrer en livsklog og umiddelbar glæde ved tilværelsen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Jens Hjøllund

2006

Den japanske digter Shuntaro Tanikawa (f. 1931) hører til de mest læste og litterært anerkendte forfattere i sit hjemland, og det første repræsentative udvalg af hans store produktion udkom på dansk for seks år siden, Besat af æbler og andre digte. Dette nye udvalg har forfatteren selv foretaget og de fleste af digtene er skrevet efter år 2000. Der er ingen umiddelbare kulturelle eller formmæssige barrierer at forcere for en dansk læser af ST's digte. De er skrevet i frie, urimede vers og påvirket af vestlig litterær tradition. På én gang underfundig og tænksom er det den aldrende digters forsøg på at se og sanse verden med barnets umiddelbare og nysgerrige blik: "Selv rynkede kroppe/ klatrer i træer som egern/ og henter/ flere søde nødder,/ glæde har/ ingen årsag/ i morgen er tæt på og langt væk/ lev bare indtil døden" som det hedder i digtet tilegnet de gamle på plejehjemmet Yoriai. Der er en underliggende tone af alder og vished om livets korthed i digtene, men lige så meget en befriende oplevelse af at høre hjemme i en større kosmisk og universel sammenhæng, der rækker ud over det individuelle og tidsbundne. Tanikawas fine og livskloge digte udsendes som det tredje bind i forlagets serie med det bedste fra verdenslitteraturen, og i dette tilfælde skal det tages helt for pålydende. De japanske originaltekster på bogens venstresider er et smukt grafisk akkompagnement.



Information and editions