En græsk eksilforfatter, bosat i Sverige, får en dag besøg af en barndomsven Andreas, der er mærket af juntatidens tortur og deres fælles elskerinde Marias pludselige død. Besøget fører til etselvopgør og endnu et selvmord. - Temaet er flugten og dens umulighed, jagten på en identitet og skyldproblemet. Hovedpersonen føler sig som en ballonskipper, der svæver over sig selv og sinemedmennesker . . . »indblandet i et kosmisk spil mellem uskyld og skyld, (hvor) uskylden vinder store sejre, men taber det afgørende slag.« I forholdet til Maria føler han sig i klemme mellemAndreas og M.s mand François, en fransk desertør fra Algier-krigen. Over for A. føler han sig underlegen som menneske, over for F. som mand. Stilen er stram og sikker (mundret oversættelse frasvensk). Camus anes i baggrunden. Som roman kan bogen virke en anelse tør, men det er stemningskunst af høj karat, med rette prisbelønnet, og intellektuelt fascinerende fra først til sidst. Forf.er selv græker, bosat i Sverige,herhjemme kendt for romanen Kærlighed (1979). Ex.tal som denne.