Bøger / faglitteratur

En flydende verden : eventyrlige dykkeroplevelser


Beskrivelse


Beretninger om forfatterens egne dykkeroplevelser fra f.eks. Irland, Florida, Papua New Guinea, Bahamas og Seychellerne blandes med fortællinger om historiske dykkerklokker, græske svampedykkere, frømænd i 2. verdenskrig og fridykkere, der sætter rekord i at holde vejret.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2001

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 21. nov. 2001

Englænderen Tim Ecott foretog sin første dykning kort tid efter sin mors død. Det som startede som en flugt fra sorgen, udviklede sig efterhånden til større interesse for dykning og i dag er han dykkerleder for andre. Under vandet finder han en stor skønhed og indre ro, som han ikke oplever andre steder. I denne bog fortæller han om sine egne oplevelser med dykning rundt omkring i verden. Det kan være meget smukke oplevelser ved at dykke sammen med skildpadder og delfiner, eller mere dramatiske dyk. Derudover er bogen også en slags dykningens historie. Han har samlet en enorm viden om alt, hvad der vedrører dykning, udviklingen af dykkerklokker og andet dykkerudstyr, om J. Cousteau og hans aqualunge, om dykkersyge, og om hvordan man har brugt dykkere i krig og til mere fredelige formål, som fiskeriet efter svampe. Desuden kommer han ind på sportdykning og fridykning. Han ser også på de negative følger af den udbredte turisme under havets overflade i forhold til plante- og dyrelivet. For den, der interesserer sig for verden under havet er bogen en guldgrube af oplysninger og spændende historier. Bogen er illustreret med tegninger af den tekniske udvikling fra de sidste 400 år og sort-hvide fotos af berømte dykkere.



Informationer og udgaver