Min egen ridebog

Følsom hestemule og lyserød skrift på forsiden sender klare signaler til hesteinteresserede piger fra 10-11 års alderen, og de får da også en let fagbog velegnet for begynderrytteren.

Titlen skal tages helt bogstaveligt, for det er en fagbog, som vil stå godt i reolen hos den lille hestetosse, der netop er begyndt til ridning og naturligvis drømmer om at få sin helt egen hest. Hvis hun ejer bogen, kan hun nemlig udfylde alle bogens små spørgeskemaer. Noget der er knapt så godt i bibliotekssammenhæng. Men bortset fra det er det en udmærket, meget overskuelig, let læst og allround hestefagbog, som i små afsnit i en afvekslende og piget opsætning kommer omkring alt det en lille rytter in spe skal vide. Valg af hestetype, valg af rideskole, økonomi, udstyr, vartning, elementær rideteknik, pasning, sygdomme, hestepsykologi og sprog. Bogen er skrevet i et personligt og nutidigt sprog, den er illustreret med søde farvefotos, skitser og peppet op med farvede faktabokse. Forfatteren har for målgruppen også lavet Politikens begynderridebog , 2005, som dækker samme emneområder.

Emnet er dækket godt ind af mange nyere ride- og hestebøger, hvoraf Karin Löfmans Jeg rider (05/21) minder en del om denne i niveau.

Det er en rigtig fin og velfunderet fagbog, som kan dække nybegynderens behov for viden et langt stykke, fordi den i kort og børnevenlig form både er seriøs, underholdende og informativ. Men det kan godt ske, at vi kommer til at være lidt efter den med viskelæder.

Read the full assessment