The libraries' assessmentd. 5. May 2004ByByHenrik H. Pedersend. 5. May 2004Et hyldestdigtskrift til årstiderne kan man passende karakterisere Jacs nye bog. På titelbladet står der 76 nye digte og umiddelbart tænker jeg på Jacs debut fra 1976 Spontane kalender-blade, men de har vist kun årstiderne og tallet tilfældes. Vi er langt fra den "punkede" digter fra dengang da han ville drikke sig ihjel. Vi er med nærværende bog nok nærmere på Jens August Schade end noget andet og måske er der gået lidt mode i at kalde Jac for en pludrende hyggepoet. Jac er først og fremmest lyriker og efter et par prosaafstikkere, som jeg ikke var begejstret for - undtaget De græssene hinkestene fra 2000, - er Jac dog tilbage igen i udmærket form. For modsat mange andre lyrikere besidder FP Jac stadig en meget original stil og stor poesi som både er lettilgængelig på en snørklet måde og giver en "hovsa" oplevelse. Samtidig er det en lyrik som i høj grad også er henvendt til mænd med herlige titler som "Alle mænd elsker duske" og "Alle glas glæder sig over mig" eller "Når jeg tisser sommertiden ind i hækken" og for os rygere er der opmuntring i "Bronkiernes morgensang". Bortset fra enkelte platheder er bogen sammenlagt en af FP Jacs bedre indenfor de senere år og vil ikke skuffe kendere. Read the full assessment