Bøger / skønlitteratur / roman

En mors hævn : et krimidrama fra Sydstaterne


Beskrivelse


Sydstatsdrama fra 1840'ernes New Orleans, om en mors kamp for at blive genforenet med sin søn, der er solgt som tjener til en brutal plantageejer. Til læsere af voldsomme fortællinger med masser af vold, sex og ulykkelige skæbner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2022

af

af

Christine Christensen

d. 8. apr. 2022

Sydstatsdrama fra 1840'ernes New Orleans, om en mors kamp for at blive genforenet med sin søn, der er solgt som tjener til en brutal plantageejer. Til læsere af voldsomme fortællinger med masser af vold, sex og ulykkelige skæbner.

Den unge afrikanske kvinde, Mateba, bliver fanget og fragtet til New Orleans ombord på et slaveskib. Efter at være handlet et par gange ender hun på et bordel, hvor hun føder sin søn, Jack, der er resultatet af en voldtægt. Jack er endnu ikke fyldt 10, da han ender som spillegevinst og tilfalder den hårdhjertede slaveejer Clément Wilson, der tager ham med til sin plantage langt nede ad floden. Jack skal være personlig tjener for den unge Massa Henry, der heldigvis er mere følsom end sin far, og langsomt udvikler de to drenge et tæt venskab. Matebas skæbne er anderledes brutal, og gennem flere handler og umenneskelige prøvelser er tanken om hævn det eneste, der holder hende oppe.

Actionpræget og kulørt drama om hævn, kærlighed og et uknægteligt ønske om frihed, til læsere, der vægter plot og underholdning højere end sproglig finesse. Dialogen og en del af persongalleriet virker lidt skabelonagtige, stærkest står de to drenges relation, der udfoldes troværdigt.

Læsere af dette spændingsdrama vil også blive indfanget af Når ravnen kalderRobicheaux. Krimiserien om Dave Robicheaux, senest Robicheaux foregår også i Sydstaterne, men i nutidenLæsere af dette spændingsdrama vil også blive indfanget af Når ravnen kalder. Krimiserien om Dave , senest foregår også i Sydstaterne, men i nutiden.