Bøger / faglitteratur / interviews

En nat bliver det sommer : ind i en ny dansk sangskrivning


Beskrivelse


Ti yngre dansksprogede sangskrivere fortæller om deres vej ind i musikken, om deres arbejdsmetoder og forhold til at skrive på dansk.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Claus Bundgaard

2006

Interview med ti musikere, der inden for det seneste årti har markeret sig på den danske rockscene og har det fællesskab, at de skriver og synger på dansk. Listen er ikke længere, end at den skal nævnes her: Jens Unmack, Nikolaj Nørlund, Jokeren, Peter H. Olesen, Simon Kvamm, Peter Sommer, Mikael K, Mikael Simpson, Tue West og Kenneth Thordal - og ja, forfatteren beklager og forklarer den kønsmæssige slagside. Det kan være svært at holde den røde tråd i en række interview med forskellige mennesker, og jeg synes kun, at forfatteren lykkes delvis med at holde fokus på temaet sangskrivning. Men selvfølgelig får man noget at vide om kunstnernes arbejdsmetoder, poetiske referencer og deres private brændstof. Mest former samtalerne sig som små biografier, hvor der fortælles om opvækst, skolegang, karrierestart og vejen til de store overskrifter. Hvert interview afsluttes med diskografi og en enkelt sangtekst. Spændende læsning for enhver med interesse ud over lytteniveau for moderne dansk rockmusik, og den henvender sig til samme publikum som Jens Larsen: Sangskriver, 2001. Dog skal man lige kunne kapere forfatterens egen fornemmelse for det danske sprog, når han i sine analyser og kommentarer af og til benytter sig af anstrengende akademikerstil.


Politiken

d. 11. nov. 2006

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 11. nov. 2006