Bjørn Christiansens beretning om faderens opvækst på forskellige anstalter og institutioner og et opgør med fejl og svigt i børne- og ungdomsforsorgen. Udover at være interessant for pædagoger og institutionspersonale vil bogen appellere til en bred gruppe af især ældre læsere, der kan huske datidens forhold.
På baggrund af journaler m.v. fortæller Bjørn Christiansen sin far Kurts historie hvor fejlanbringelser og mangelfuld professionel indsigt medfører en opvækst som barn og ung på diverse institutioner og anstalter, og hvordan han igen efter en arbejdsulykke som 55-årig kommer i berøring med det sociale system. Bogen rummer en række oplevede situationer fra Kurts liv på de forskellige anstalter og hjem, samt hvad der skulle til for at begå sig blandt plejepersonale og jævnaldrende.
En indgående og solidarisk beskrivelse af faderens liv med mange traumatiske oplevelser og kun enkelte solstrejf. Udover den personlige historie giver bogen en indsigt i børns vilkår i efterkrigstidens børne- og ungdomsforsorg, samt mere aktuelt hvordan systemet fungerer i dag.
Bogen kan sammenlignes med tilsvarende erindringer fra institutionsbørn om omsorgssvigt som Til sidste dråbeAlle gode gaverBørnehjemsdreng, Alle gode gaver og Børnehjemsdreng, som er en mere positiv skildringBogen kan sammenlignes med tilsvarende erindringer fra institutionsbørn om omsorgssvigt som Til sidste dråbe, og Børnehjemsdreng, som er en mere positiv skildringBogen kan sammenlignes med tilsvarende erindringer fra institutionsbørn om omsorgssvigt som Til sidste dråbe, Alle gode gaver og , som er en mere positiv skildring.