Bøger / faglitteratur / essays

En verden af stereotyper : et essay om mennesker


Beskrivelse


Filosofisk essay om stereotypdannelse - hvad der får os til at kategorisere og generalisere om andre mennesker samt om det historiske ophav til diktomien mellem "os" og "dem".

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2011

af

af

Grethe Lorentzen

d. 8. juni 2011

Et letlæst og sammenhængende essay om fordommes historiske ophav og deres overlevelse og kultivering gennem historien. Til læsere af kulturhistorier og til opgaveskrivning.

Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og ansat på Silkeborg Bibliotekerne som filosof. Hun har to tidligere filosofiske essays bag sig. I dette essay handler det om stereotypdannelse af De Andre/De Fremmede. Hun tager os med på en rejse tilbage i tiden til det historiske ophav til dikotomien mellem Os og Dem, mellem det "civiliserede" menneske og "de vilde/barbarerne", og alle de fordomme der er knyttet til kategorisering og generaliseringer, som har overlevet igennem årtusinder, ofte mod bedre vidende. Historien starter i det antikke Grækenland med Homer, filosofferne Aristoteles og Platon, og bevæger sig, med en afstikker til Robinson Crusoe og Robinsonader, til opdagelsesrejserne og slaveri. Essayet er et spændende forsøg på at sætte stereotypdannelse ind i sin historiske ramme. Jeg havde flere AHA-oplevelser.

I 2007 udkom titlen Fordomme & stereotyper, som er en videnskabelig grundbog om konsekvenserne af fordomme og stereotypisering af mennesker. Lise Søelund referer i dette essay flere gange til Walter Lippmann's bog "Public Opinion", 1998. Han var den som først brugte termen stereotyper i denne kontekst.

Fordomme trives stadigvæk. Lise Søelund gør med dette smukt sammenhængende essay et troværdigt forsøg på at aflive gamle sejlivede myter om mennesker fra andre kulturer og traditioner.