Til alle, der arbejder med selvudvikling og energi.
Penney Peirce er amerikaner, og har skrevet flere bøger inden for det alternative felt. Denne har som udgangspunkt at alt er energi, og at alt hører hjemme på bestemte frekvenser - alle og alt har så at sige en "hjemmefrekvens". Bogen er fyldt med øvelser og måder at finde sin egen hjemmefrekvens, at stille ind på andres osv. Frekvens har i denne sammenhæng en meget bred betydning. Det kan fx være tal-frekvens (numerologi) eller fx et parforholds frekvens, der kan få det til at være i flow.
Danske Githa Ben-David har også arbejdet med frekvens, og har bl.a. udgivet Lyd er liv : vokal lydhealing, der handler om at finde klientens frekvens og synge healingen frem.
En farverig og letlæst bog om et populært emne. Mange øvelser gør det til en god praksis-bog.