2. udgave af en grundbog om det personlige lederskab, som bliver anvendt flittigt i diverse efteruddannelser i ledelse på både diplom- og masterniveau.
Der er en stærk sammenhæng mellem personlighed og lederadfærd. Derfor er viden om og indsigt i det personlige lederskab vigtigere end viden om diverse ledelseskoncepter. De ændrer sig over tid, men lederens personlige rolle består og præger organisationen. Forfatteren bruger derfor viden fra udviklingspsykologien til at skabe forståelse for, hvorfor man som leder agerer og reagerer, som man gør. Ledelsestilen er et resultat af de akkumulerede erfaringer gennem livet - helt fra livets begyndelse. Det understreger betydningen af det subjektive. Ikke at ting ikke kan ændres, men en bevidsthed og selvindsigt hos lederen er altafgørende. Tilknytningsteorier, følelsen af autonomi, naturlig følelse af autoritet og selvværd, indre ligevægt og ikke mindst en oprigtig interesse for mennesker er temaer, som forfatteren knytter an til ledelsesopgaven. Litteraturliste og stikordsregister.
Forfatteren har en stor teoretisk viden om udviklingspsykologi, som hun på fornem viser kobler med sin store erfaring som coach, psykoterapeut og organisationskonsulent. Bogen er beriget med citater fra ledere, som hun har mødt i sin praksis, og som på fornem vis illustrerer hendes pointer.
Ændringen fra 1. udgaven er to nye kapitler om mod, sårbarhed og ensomhedsfølelse. Om emnet findes bl.a. Lederskabelse.