Dansk politik er i problemer - politikerne driver symbolpolitik i stedet for at løse de rigtige, komplekse og vilde problemer. Til dem, der interesserer sig for dansk politik og samfund.
Sigge Winther Nielsen er forsker indenfor politologi og desuden journalist. Han har tidligere været vært på Deadline og er nu vicedirektør i DJØF. Han skriver her om krisen i dansk politik, som han mener kan løses ved indførsel af en entreprenørstat. Her arbejder offentlige og private aktører sammen om at udføre få store, komplekse projekter, der gør en virkelig forskel, i stedet for at politikerne beslutter den ene reform efter den anden, der ikke har nogen gennemslagskraft eller funktion i den virkelige verden. Bogen er desuden en grundig gennemgang af demokratiets historie.
En voldsomt spændende bog med mange gode pointer. Den er gennemarbejdet og grundig, også i sit noteapparat. Samtidig er den skrevet, så de fleste kan læse med.
Selve entreprenørstats-begrebet er forfatterens eget, men andre har skrevet om demokrati og demokratiudvikling, fx Når embedsmænd lovgiverI affekt og I affekt, der også omhandler demokrati i senmodernismenSelve entreprenørstats-begrebet er forfatterens eget, men andre har skrevet om demokrati og demokratiudvikling, fx Når embedsmænd lovgiver og , der også omhandler demokrati i senmodernismen.