Books / fiction for children / roman

Er det med vilje, at du er alene?


Description


13 årige Alison har en autistisk tvillingebror, hvilket gør hende til offer for Harrys drillerier. Da Harry kommer ud for en ulykke og bliver lam, forsøger Alison at blive venner med ham.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. Dec. 1998

By

By

Irene Aagaard

d. 10. Dec. 1998

Børnebog oversat fra amerikansk. Bogen er velegnet til læsere fra 12 år, som går efter bøger med mere end ren underholdning. 13-årige Alison har en autistisk tvillingebror - Adam, hvilket gør hende til et oplagt offer for Harrys drillerier. Da Harry efter en tragisk ulykke bliver lam og er henvist til kørestol, tager Alison initiativet til, at de skal være venner. Det umage par opdager, at de trods forskellige interesser, opdragelse og social baggrund, har mere til fælles, end de troede. Begge er ensomme og føler sig udenfor i deres familier. Harry har aldrig fået bearbejdet sin mors død, og han har et anstrengt forhold til sin far. Alison har altid følt sig overset, fordi broderen kræver så meget opmærksomhed. Bogen giver en god og usentimental beskrivelse af, hvad det vil sige at være henholdsvis autistisk og handicappet. Synsvinklen er delt mellem Harry og Alison, der på skift fortæller hver et kapitel. Både Harry og Alison, samt bogens øvrige personer er skildret solidarisk og psykologisk troværdigt. Alt i alt en god børnebog, der giver stof til eftertanke.


The libraries' assessment

d. 10. Dec. 1998

By

By

Lars Damm Jensen (skole)

d. 10. Dec. 1998

Psykologisk portræt af to unge. To unge, der hver især kæmper for menneskeligt at overleve. Hovedpersonerne er den ensomme pige, Alison, der føler hun kun måles i forhold til sin autistiske tvillingebror og den hårde negl, Harry, der tidligt mistede sin mor. De er begge psykisk forkrøblede og hader hinanden, men da Harry bliver lam og bundet til sin kørestol, tvinger Alison sig at kunne lide ham. Langsomt accepterer begge, at sådan må det være, og de tiltrækkes mere og mere af hinanden. Sideløbende dykker begge ned i deres indre, gør oprør og finder årsager og grunde til deres måde at handle og være på. Styrkede og modnede kan de nu tage fat på deres eget liv. Bogen tegner et fint portræt af de to unge, og den er skrevet i et medrivende nutidigt sprog, der fanger og fastholder læseren. Handlingen udspilles i et jødisk miljø i USA, men bogens grundlæggende sigte og problemstillinger er så almene, at danske unge uden problemer vil kunne identificere sig med hovedpersonerne. Indbydende forside med sigende portræt af de to alvorlige hovedpersoner. En rigtig "problembog" vel især for piger fra 7./8. klasse og opefter. Kan fint indgå i undervisningssammenhænge omkring identitet.



Information and editions