Denne danske debutroman er det første bind af to om Erik den Røde. Han følges her fra 967, hvor han som 15-årig kommer til Island fra Norge sammen med sin far og seks år frem, hvor han som en fuldbefaren 21-årig er klar til at erobre verden. Erik er ilter og har et ustyrligt temperament, og han er ikke mere end netop ankommet til Island, før han lægger sig ud med sin far og bliver sendt hjemmefra. Erik får en god læremester og drager tilbage til Norge, og efter voldsomme oplevelser og lange omveje kommer han atter til Island. Erik den Røde er en klassisk og meget detaljeret og grundigt researchet romanbiografi, og vikingetidens religiøse kampe mellem asatro og kristendom spiller en ikke ubetydelig rolle. Men den forekommer lang, og jeg blev ikke på noget tidspunkt fanget af den. Den er ikke spændende skrevet, hverken sprogligt eller handlingsmæssigt, og når spændstigheden udebliver, er det som læser meget svært at opretholde interessen for Erik den Røde og hans gerninger. Andet bind udkommer september 2005.