Bøger / faglitteratur / sygehistorier

Et anker af flamingo : det, vi glemmer, gemmer vi i hjertet


Beskrivelse


Biografisk fortælling om Pernille Frandsens (f. 1971) liv som psykiatrisk patient og ikke mindst om hendes livsvarige skader som følgevirkning af elektrochokbehandling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2019

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 16. aug. 2019

Biografisk fortælling om Pernille Frandsens liv som psykiatrisk patient og ikke mindst om hendes livsvarige skader af elektrochokbehandling (ECT). For voksne med interesse i psykiatri og for medarbejdere.

Biografi med forord af Jørn D. Eriksen fra PsykoVision. Efter forordet følger Pernilles historie skrevet ud fra årstal, journalnotater og flashbacks til barn- og ungdom. Pernille bliver misbrugt som barn, men ingen aner uråd, og hun bliver stemplet som problematisk. Da hun kommer ind i psykiatrien, ruller lavinen med en stor brug af medicinering frem for at tale om, hvorfor hun har det skidt. I løbet af meget kort tid tilbydes Pernille elektrochok uden hendes pårørende kontaktes. Bogen følger Pernilles senhjerneskade og førtidspensionering pga. fejlbehandling og hendes kamp for at få oprejsning via Patientforsikringen. Bogen slutter med efterskrift fra behandler, politiker og pårørende.

Virkelig en øjenåbner af en bog, som ansatte i psykiatrien, pårørende og politikere vil have stor gavn af at læse. Historien om, hvordan Pernille tillærer sig at være en god psykiatrisk patient, dvs. tager medicinen og behandlingen uden at kny, er rystende. Det er forbilledligt, at hun formår at forholde sig neutralt til ETC-behandling, med det hun har været udsat for. Tonen er sober og påfaldende lidt vred - da hun virkelig har grund til at være netop det.

Peter Øvig skriver også om ETC-behandling og depression i Min mor var besat.