Uno Wolf blev først uddannet som frisør men har arbejdet det meste af sit liv som fængselsbetjent. Han er nu pensioneret og giver i denne bog en skildring af sit ret turbulente liv. Han fortæller om sit ophold på Fængselsvæsenets Skole, om sin aspiranttid i København, om sit virke ved forskellige jyske fængsler, om sin tid som formand for betjente i Horsens og om sit internationale virke. Han har arrangeret studieture til mange lande, også de nyligt åbne østlande. Han har været med til at åbne døre til den tidligere lukkede kriminalforsorg i udlandet. Han har været medlem af Hjemmeværnet i over 30 år. Han har oplevet meget, og fortæller i en let og ligefrem stil. Han kommer også tæt på personlige nedture, datterens død ved en trafikulykke og "tjenstlig" degradering. Problemet med denne selvbiografi er imidlertid, at den ikke rigtig synes at have et formål andet end at fortælle om Uno Wolf, og det er ikke nødvendigvis interessant, men inkarnerede 99.4-læsere, af hankøn, vil også kunne tage denne til sig.