Bøger / faglitteratur / erindringer

Et gen af Mozart : 47 års socialt engagement i Københavns Kommune


Beskrivelse


Tidligere socialdirektør Poul Hviid Kristensen fortæller om 47 år med socialt arbejde for Københavns kommune, om sociale tiltag der gik godt eller dårligt og om skiftende politiske konstellationer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2002

af

af

Jytte Bræmer

d. 9. sep. 2002

Saint-Exupery har engang sagt, at der i ethvert menneske er et gen af Mozart. Og det altid at se potentialet i det enkelte menneske, har været en ledetråd i forfatterens arbejdsliv indenfor det sociale område i Københavns Kommune. Efter en udstået elevtid indenfor socialvæsenet uddannede han sig sideløbende med et fuldtidsjob til jurist, men beholdt sit arbejdsfelt indenfor socialvæsenet. Et arbejdsliv, der hele vejen igennem har været præget af værdighed og respekt overfor klienterne. Han beretter med glæde om små episoder og oplevelser i sit 47-årige virke, hvor hans arbejdsområder har spændt fra hjælp til enlige mødre, børneforsorg, etablering af institutioner, oprettelse af ungdomshuse for til sidst at være EU-kommitteret på Københavns Rådhus. Glæden ved arbejdet og det store sociale engagement skinner igennem beretningerne, der er meget associative og har mange digressioner til det historiske. Det er en meget snakkende biografi, tæt pakket med navne og mennesker, der har betydet noget for ham. Bogens livsglæde kan dog ikke alene løfte bogen op til det almene, der kunne gøre den interessant for en bredere kreds. Den vil fortrinsvis tale til folk, der har kendskab til den københavnske kommunale forvaltning.


Nyhedsmagasinet Danske kommuner

Årg. 33, nr. 34 (2002)

af

af

Jill Mehlbye

Årg. 33, nr. 34 (2002)