Bøger / faglitteratur

Gode råd - er guld værd : mere end tyve års erfaring i musikbranchen kogt ned til nogle timers læsning


Beskrivelse


Ud fra sine personlige erfaringer fortæller forfatteren om hvordan man begår sig i musikbranchen og om nogle af de tanker man skal gøre sig, hvis man satser på at skabe sig en musikkarriere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. okt. 2008

af

af

Søren Brunbech

d. 2. okt. 2008

Bogen henvender sig til nok især unge der håber på, eller er på vej til, en karriere i musikbranchen og her kan få mange gode, praktiske råd med på vejen.

Søren Reiff deler ud af sine personlige erfaringer og oplevelser fra et langt liv i musikbranchen som guitarist, komponist, producer og kapelmester. I en bred fortællende personlig stil giver han eksempler på, hvordan han har tacklet forskellige situationer i øvelokalet, til auditions, på turnéer med bandet og ved optagelser i studiet. Han har faktuelle oplysninger om økonomi og royalties og giver de spirende talenter gode råd om at finde balancen mellem at følge sine drømme og sliddet med at øve sig, og om forskellen på at være kendt og være anerkendt.

Mikael Højris' Musikbranchen, 2005 er en tilsvarende brugsbog om musikbranchens muligheder og faldgruber, men med mere vægt på det faktuelle. Reiff har også skrevet flere lærebøger i guitarspil, bl.a. Reiffs riffs 1-2, 2004-08.

En sympatisk bog hvor forfatteren ud fra sine personlige erfaringer fortæller om, hvordan man begår sig i musikbranchen og om nogle af de tanker, man skal gøre sig, hvis man satser på at skabe sig en karriere.


Musikeren

2008, nr. 11

af

af

Stinne Lender

2008, nr. 11



Informationer og udgaver