Books / nonfiction / erindringer

Et godt liv - fyldt med udfordringer


Description


Jens Fischer Nielsen (f. 1946) kigger tilbage på sit liv, hvor han blandt andet har været højskolelærer på Haslev Højskole, sognepræst i Esbjerg og har arbejdet med indvandrere og for Danmission og Dansk Oase.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Dec. 2019

By

By

Peter Holm Rasmussen

d. 4. Dec. 2019

Missionsmanden, højskolelæreren og præsten Jensen Fischer-Nielsens tilbageblik på et langt liv med udfordringer og landvindinger, og om det at gøre en forskel, både i det det nære og for en højere sags tjeneste. Til læsere med interesse for missionsarbejde og personlige biografiske fortællinger.

Erindringsbog af højskolelæreren og tidligere sognepræst Jens Fischer-Nielsen, bl.a. om oplevelserne som missionær i Bangladesh, noget der ikke fra starten stod skrevet i kortene. Vi følger ham fra barndommen i Odense, i tiden som lærling i en isenkrambutik, op gennem livet, til han udsendes til Bangladesh af Danmission, med virke fra 1975-1987. Sognepræst har han også været, først i Sædding og senest i Kvaglund og ind imellem højskolelærer i Haslev. Diakon og socialrådgiver står der også på cv'et, og bogen fortæller om de mange særegne personligheder Fischer-Nielsen har mødt i sit liv. Mest markant i bogen står arbejdet med at skabe et helt nyt kirkesamfund af kristne bengalere, som en krone på, at det har været det hele værd.

En ganske fascinerende beretning om et utroligt indholdsrigt og meningsfuldt liv. Fischer-Nielsens livsglæde vil være inspirerende og smittende for mange, nok især dem der deler det trosmæssige grundlag.

Fischer-Nielsen har tidligere skrevet om sine oplevelser som missionær blandt fattige bønder i Bangladesh i Byen på bjergetBundhu og han optræder som en af personerne i Bjarne Reuters roman BundhuFischer-Nielsen har tidligere skrevet om sine oplevelser som missionær blandt fattige bønder i Bangladesh i Byen på bjerget og han optræder som en af personerne i Bjarne Reuters roman .