Biografisk fortælling om H.C. Andersens liv og oprindelse, der henvender sig til alle med interesse for den verdensberømte digter.
Cand.mag. og tidligere rektor ved Slagelse Gymnasium Jens Jørgensen har tidligere gjort sig til talsmand for den opfattelse, at H.C. Andersen er resultatet af et kærlighedsforhold mellem prins Frederik Christian, den senere kong Christian VIII, og komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig. I denne bog gennemgår han de forskellige argumenter imod den gængse opfattelse; at HCA skulle være søn af en fattig skomager. Der er beskrivelser af faderens og moderens slægt, deres bopæl og forhold i tiden op til digterens fødsel, ligesom der argumenteres for, at skomagerfamilien modtog økonomisk støtte udefra. HCA's tidlige forhold til kongehuset og øvrige vilkår i barndoms- og ungdomsårene, skoletid og voksenlivet analyseres. Prins Christian og komtesse Elises færden i årene op til HCA's fødsel beskrives, og der gives et bud på et muligt fødested. Bagerst findes navneregister og litteraturliste. Bogen er illustreret.
I et klart og lettilgængeligt sprog argumenterer forfatteren for sin teori om HCA's oprindelse, som han underbygger med kildemateriale indeholdende både mundtlige og skriftlige kilder.
Forfatterens første bog om emnet, H.C. Andersen - en sand myteParadisbarnet, udkom i 1987. Denne nye fremstilling udvider argumentationen med mere end 100 sider. I 2004 udkom Paradisbarnet af Rolf Dorset om det samme emneForfatterens første bog om emnet, H.C. Andersen - en sand myte, udkom i 1987. Denne nye fremstilling udvider argumentationen med mere end 100 sider. I 2004 udkom af Rolf Dorset om det samme emne.