Books / fiction for children / roman

Et kys for dine tanker


Description


I sommerferien tager Bente og Jan på cykeltur med deres lille telt. De er glade og forelskede, men det er ikke altid lige let at forstå hinanden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Flemming Dehn (skole)

d. 18. Dec. 2018

I tredie bog om Bente og Jan er vi nu nået til den længe ventede "Tour de Love" til Fyn og Tåsinge, og med en vis spænding venter man på, om HH kan holde stilen - den lette, glade og varme - ikampen mod lix 13 og de store kærlighedsproblemer. Det lykkes et stykke hen ad vejen, men tempoet er sat ned, og i de alvorlige stunder kæmpes der med et lidt søgt billedsprog og lydbilleder, derskal skabe den rette stemning. Det her er nemlig ikke bare en bolletur. Det er "første gang" for dem begge, og ikke mindst for Bente sker der noget, noget helt nyt, noget... Store problemer på entelttur, som også rummer mødet med racisme, - et kærligt barnløst ægtepar, som giver dem husly, og oplevelsen af et bragende tordenvejr i hinandens arme, et tordenvejr, som på alle måder renserluften. Det lykkedes altså ikke helt for HH at holde stilen, men er de to første bind anskaffet, så glæd de mange HH fans med slutningen, det kan bogen sagtens bære. Som i de to første bøgerstøttes teksten på bedstevis af Annette Bering Liisbergs illustr. Selvlæsning fra 12 år. Dansk - tema kærlighed og sex. 7.-9. kl.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Lone Svanholm (børn)

d. 18. Dec. 2018

Endelig er Jan og Bente kommet af sted på deres cykeltur, alene med telt. Det er skønt at trille ud ad landevejen og skønt at møde venlighed og gæstfrihed hos folk undervejs, skønt at væresammen - også i teltet, for det er jo om det, tankerne drejer sig bag hyggesnak og bag trampen op ad bakkerne. Hans Hansen viser fortsat Jan som den usikre, lidt bange og pessimistiske; det er ham,han forstår, og det er Bente, der både for Jan og for forfatteren er den lidt mystiske, forunderlige. Trods letlæsningsformen får man en dejlig fortælling om forelskelsens usikkerhed og om denskønne danske natur med det omskiftelige vejr, hvor et gevaldigt tordenvejr bliver hele turens højdepunkt. Bogen er den sidste om Jan og Bente, og man forlader dem, da de vender næserne hjem tilhver sin tilværelse i henholdsvis 10. klasse og 1. g. Annette Bering Liisberg har illustreret med friske og naturlige tegninger.