Morten Søndergaards nye digtsamling falder i fire adskilte afsnit. Det første, "Vademecum", er en cirkelkomposition, som på kun 9 sider rummer både livets opståen og det enkelte menneskelivs forløb fra fødsel til død. Digtet er en sproglig tour-de-force, som med stor humor udforsker alle tænkelige og utænkelige anvendelser af verbet at gå og af de sammenhænge, hvori ordet kan indgå. Det er en uhyre veloplagt, næsten overstadig optakt til værkets hoveddel, som afvikles i et noget alvorligere toneleje. "Portræt med Orfeus og Eurydike" er en parafrase over den antikke myte, men indeholder ud over fokuseringen på kærlighedens væsen og vilkår i det moderne samfund også en gennemspilning af digterens forhold til sin kunst. Det samme tema er gennemgående i de to afsnit "Natblog" og "Dagblog", som afspejler digterens uro før og hans efterfølgende glæde efter en operation, som giver ham fornyet "opholdstilladelse til livet". Ikke mindst natbloggens mange originale formuleringer om sprogets frugtbare dialektik med eksistensen placerer Morten Søndergaard som en af de fremtrædende danske lyrikere, en af dem, som "sidder på kondicykler og forsyner sproget med elektricitet". Et herligt bud på, hvad sproget gør, når det ikke er alene, for at parafrasere digteren selv.