Med dette debatindlæg om den europæiske kultur, Europas sjæl, giver Johaimes Sløk sit bidrag til debatten om Europas fremtid. Det er Sløks opfattelse, at Europa har en sjæl af lødig kvalitet,og at denne sjæl adskiller sig fra, hvad man kan finde andre steder i verden. Han går tilbage til de ældste tekster i Europa, Bibelen og den græske forfatter Homer og ser på karakteristiske trækved oldtidskulturernes religion og tænkning. Det er i antikken, at Europas sjæl får sin grundlæggende udformning, mens den i middelalderen blev lagt i faste rammer af den kristne kirke. Irenæssancen bearbejdes arven fra antikken, og der sker radikale ændringer med sjælen. Ansvaret for den europæiske kultur er det afgørende for Sløk, der mener, at en union vil kunne fremme voresfælles kultur. Bogen fremstår som en slags idéhistorie, hvor de karakteristiske træk i den særlige europæiske tænkemåde følges op gennem tiderne, især går Sløk en del ud af sprogfdosofien i nyeretid, hvorfor dette afsnit erblevet tungere læsning end de øvrige. Bogen er som helhed forfriskende og provokerende læsning; den er letlæst med mange eksemplificeringer og godt skrevet. Et vægtigtindlæg i debatten om unionen, nationalstater og fædrelande.